Når hverdagen drøner derudad med fuld fart, kan det være en stor hjælp, at aftensmaden er nem og simpel! Her finder du alle mine bedste tips og tricks til en nem aftensmad, som forhåbentlig kan lette hverdagen en smule for dig og din familie.
Nem aftensmad = hurtig aftensmad?
Er nem aftensmad altid ensbetydende med, at det skal være såkaldt hurtig mad?
Der er helt sikkert mange, der falder i takeaway fælden når hverdagens travlhed banker på døren – eller køber en af de mange færdigretter, som er hurtig at varme op. Jeg er hverken modstander af disse færdigprodukter eller af en god takeaway i ny og næ.
Jeg vil blot slå et slag for, at det kan være ligeså hurtigt, at lave aftensmad fra bunden som at ringe til pizzamanden. Det er ikke fordi vi er hellige herhjemme – men både færdigretter og takeaway kan blive dyrt i længden samt blive en smule ensformig.
Madplaner letter hverdagen
Herhjemme er vi stor tilhænger af en god madplan hver uge. Hver søndag planlægger jeg næste uges måltider og får handlet ind inden den nye uge starter. På denne måde undgår vi det evige spørgsmål om hvad vi skal spise til aftensmad. Derudover har det sparet os for en stor post på takeaway-kontoen.
Der er lidt forskellige måder, at gribe en madplan an på. Mange jeg snakker med, synes det er utrolig uoverskueligt, at skulle planlægge en hel uge frem. Andre kan godt lide det, men er bekymrede for, at de ikke har lyst til retten når de når til dagen.
Jeg vil derfor altid sige, at du skal lave en madplan, så den fungere til dit og din families temperament. Det kan fx. være en 3-dags madplan, en uges madplan hvor du handler ind én enkelt gang eller en uges madplan, men hvor du handler ind 2-3 gange og derfor bedre kan rette madplanen til undervejs.
Forslag til nemme og hurtige hverdagsretter
Jeg tror vi alle har vores go-to retter, som vi hurtig kan hive ud af ærmet når hverdagen kalder. Herhjemme har vi i hvert fald nogle retter, som sidder på rygraden og som jeg altid vil kunne lave i en fart når tiden er knap. Disse retter er hurtige, nemme og kræver ikke de store armbevægelser.
- Pasta med pesto og champignon
- Pasta med laks og fløde
- Pasta aglio e olio
- Broccolimos med rejer
- Tikka masala
- Frittata med champignon
- Kyllingelår i ovn med ris (retten tager lidt tid i ovnen, men kræver 5 min. forberedelse)
- Spaghetti carbonara
Nem aftensmad i fryseren
For mig hænger nem aftensmad også sammen med, ikke at skulle lave det hver eneste dag. Derfor laver jeg ofte store portioner til vores lille familie og så fryser rester ned. På den måde er det nemt, at tage enkelte portioner op hvis man er alene – eller hvis man blot ikke har tid, overskud eller købt ind til at lave mad den dag.
De retter vi ALTID har i fryseren er:
- Lasagne eller fiskelasagne
- Gratineret pastaret
- bolognese i mindre portioner
- Tarteletfyld
- kylling i karry
Udover retter der blot er færdige når de har fået en tur i mikroovnen, kan det også være genialt, at have elementer i fryseren du ved du altid kan lave noget med og hurtigt få en lækker aftensmad på bordet. Herhjemme kunne det fx være:
- Frikadeller
- Spinatvafler
- Pølsebrød og burgerboller
- Kyllingelår
- Tigereejer
Kan nem aftensmad være sund aftensmad?
Her vil svaret altid være JA! Du behøver ikke købe kalorieholde færdigretter, ringe efter pizza eller altid lave de samme hurtige pastaretter med fløde blot fordi det skal være hurtigt og nemt.
Som jeg skrev ovenpå, så har jeg altid spinatvafler i fryseren, så jeg hurtigt kan lave en omgang sund aftensmad.
Derudover er det virkelig nemt og hurtigt, at bikse en salat sammen. Det behøver ikke være den samme pastasalat du altid laver – prøv nogle forskellige salater kombineret med lidt lækkert brød. Du kan evt. altid have nogle lækre miniflutes i fryseren, så du altid har noget brød ved hånden. Vores ynglingssalater herhjemme er:
Jeg håber at dette indlæg kunne give noget inspiration til simpel, nem og hurtig aftensmad til når hverdagen tonser derudaf.
Ingen kommentarer