Frikadeller

1. maj 2019
Frikadeller

Frikadeller er en klassiker på det danske spisebord! Jeg har altid elsket min mors opskrift – den er nem og ligetil og smager helt fantastisk.

Selvom frikadeller er simple at lave, er der mange versioner af opskriften på dem. Min kærestes farmor laver virkelig nogle gode frikadeller og selvom opskriften næsten er magen til min mors, så smager de meget forskelligt! Jeg tror også at det handler meget om, hvilket kød du bruger.

Min mor har aldrig brugt æg i hendes opskrift, så derfor gør jeg heller ikke. Jeg har prøvet med æg i farsen, men ærlig talt synes jeg ikke, at det gjorde en forskel.

Frikadeller er jo en familie klassiker – især blandt børnene er den populær! Man kan næsten aldrig lave for mange frikadeller, da der altid lige kan klemmes en ekstra ned. Hvis dine børn ikke er vild med løg, så kan du rive løget på et råkostjern – så opdager de dem ikke.

Frikadeller

Frikadellerne kan sagtens fryses, så lav endelig en dobbelt portion og frys resten ned. Jeg kan godt lide, at have små poser jeg kan tage op, hvis vi har lyst til lidt lækkert til søndagsfrokosten eller til hurtig aftensmad en travl hverdag.

Du kan servere frikadeller til rigtig mange retter. Vores yndlings tilbehør er helt klart kartoffelsalat – især om sommeren! De er nu også virkelig gode til denne pastasalat med blomkål for et lidt “grønnere” måltid.

Frikadeller

Af Christina Antal portioner: 15 stk.

Ingredienser

  • 500 g. hakket svinekød eller svin/kalv
  • 1 løg
  • 1 dl. havregryn eller hvedemel
  • 1 dl. mælk
  • 1 tsk. salt
  • Peber
  • 1 spsk. smør

Fremgangsmåde

1

Hak løget fint og kom det i en skål sammen med kød, salt og peber.

2

Kom havregryn/mel i og bland det godt.

3

Rør herefter mælken i. Hvis farsen er for våd tilsættes lidt mere havregryn/mel og mere mælk hvis den er for tør.

4

Rør nu farsen sej. Du skal ca. røre den i 5 min. Dette kan enten gøres med en grydeske, håndmixer eller i en røremaskine.

5

Lad farsen hvile i 15 min. på køl.

6

Varm en pande på lavt blus og tilsæt smør og lad det smelte.

7

Form farsen til små frikadeller og kom dem på panden.

8

Skru nu op på middel varme og steg frikadellerne i 15-20 min. alt efter størrelse. Vend dem flere gange halvvejs.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar