Po Boy sandwich med sprøde rejer

24. juni 2019
Po Boy sandwich med sprøde rejer

Po Boy sandwich er den mest luksuriøse og velsmagende sandwich du kunne tænke dig! Fyldt med krydret mayonnaise og dejlig sprøde kæmperejer.

Herhjemme er Po Boy sandwich et kæmpe hit! Sprøde friterede rejer kan bare et eller andet – og er altid et hit både blandt store og små. Min kæreste beder altid om denne sandwich på hans fødselsdag og står fast på menuen hvert år.

Opskriften her er inspireret af Brødrene Price. De to brødre lavede Po Boy sandwichen i et af deres skønne programmer og vi måtte straks afprøve den! Jeg har justeret lidt på opskriften og bl.a. tilføjet en god og stærk mayonnaise, da jeg synes, at det høre sig til. Po Boy stammer jo oprindelig fra New Orleans og rejerne har en skøn krydret og sprød dej omkring sig, som passer utrolig godt til en stærk mayo!

Po Boy sandwich med sprøde rejer

Vi plejer, at købe kæmperejer eller vietnamesiske rejer til denne sandwich. Rejerne skal helst være rå, så de ikke bliver overtilberedt når de friteres. Derudover er det en fordel, at finde så store rejer som muligt – da dette giver den mest luksuriøse sandwich! Jeg plejer at lave sandwichen på koldhævede flutes. Du kan enten bage dine egne eller købe et godt flute fra bageren eller supermarkedet. Jeg vil dog anbefale, at lede efter et godt og rustikt brød.

Serveringsforslag

Herhjemme plejer vi, at dele et stort flute i to og spise det til frokost. Du kan dog også sagtens servere sandwichen til aftensmad. Det er en ret stor sandwich og den mætter utrolig godt! Hvis du gerne vil servere lidt sundt til den ellers tunge sandwich, kan jeg anbefale en god grøn salat som tilbehør.

Hvis du leder efter andre forslag til lækre sprøde sandwich – vil jeg anbefale dig, også at afprøve min sandwich med serranoskinke, aioli og parmesanost! Super lækker og rigtig hurtig at tilberede.

Po Boy sandwich med sprøde rejer

Af Christina Antal portioner: 2

Ingredienser

  • 20-25 stk. rå kæmperejer
  • 1 hel flute
  • 1,5 spsk. hvedemel
  • 2 tsk. oregano
  • 3 tsk. hvidløgspulver
  • 3 tsk. paprika
  • 1 tsk. cayennepeber
  • 1 hjertesalat
  • 4 spsk. mayonnaise + 2 tsk. Srirachasauce
  • Olie til fritering

Fremgangsmåde

1

Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn. og varm flutet op så det er lunt og sprødt.

2

Sæt et pande over på middel-høj varme og hæld godt med olie i panden. ca. 1/4 l.

3

Pil rejerne hvis der er skald/hale på.

4

Bland mel og krydderier i en skål og kom vend rejerne i blandingen.

5

Skyld salaten og snit den fint.

6

Rør mayonnaise og sriracha godt sammen og smag evt. til med mere sriracha.

7

Når olien er varm kommes rejerne over i olien. De skal have et par minutter på hver side. De er færdige, når rejerne er lyserøde i kødet og de er sprøde udenpå.

8

Kom rejerne over på en tallerken med køkkenrulle, så de kan dryppe lidt af.

9

Skær dit flute over og smør mayonnaise på begge halvdele.

10

Fordel salaten ud på den ene halvdel og kom rejerne ovenpå.

11

Kom nu toppen af flutet ovenpå og skær sandwichen over på midten og server.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar