Andesteg: Helstegt and

9. november 2019
Andesteg

Andesteg er noget af det bedste jeg ved! Jeg har altid elsket and og synes, at det høre sig især julen til, sammen med lækre brunede kartofler og hjemmelavede rødkål.

Helstegt and er jo en tradition ved julebordet – men er også et must på mortensaften herhjemme. Hvis du er lidt sent ude til, at finde en opskrift på den perfekte andesteg, så bare rolig – her er den nemmeste opskrift som jeg har fået af min svigermor. Hun har altid været super god til, både at lave and og flæskesteg.

Begynd i god tid når du skal lave and, da den skal have 2,5-3 timer i ovnen samt forberedningstiden også tager tid. Min mand og hans søster plejer altid, at sidde længe og “plukke” anden fri for de sidste fjer. Jeg plejer, at fjerne de største fjer, så de ikke sidder tilbage på den færdige andesteg.

Traditionelt ville man fylde anden med madæbler og svesker. Det har aldrig været et hit herhjemme, da ingen af os er særlig vilde med at spise det efterfølgende. Dog giver det en meget klassisk sødere sovs. Så hvis du og din familie gerne vil have den mere traditionelle smag, så skær 1 stort madæble i tern og bland med en god håndfuld svesker og kom dem ind i anden inden stegningen.

Herhjemme servere vi som sagt brunede kartofler og hjemmelavet rødkål til andestegen. Der er nok mange, som også servere kogte kartofler til retten, men som jeg har nævnt nogle gange, så er vi bare ikke fan af de kogte kartofler. Vi servere derfor altid ovnstegte kartofler til – eller når min mand laver maden – tændstikkartofler! De er altså også altid et hit.

Andesteg med rødkål

Andesovs

Ligesom til flæskesteg og meget andet kød, er sovsen simpelthen det vigtigste – især til jul! Det er svært, at komme med præcise mængder, da det kommer an på, hvor mange der skal laves sovs til. Men det vigtigste er bare, at der ikke er for lidt sovs, så lav rigeligt.

Til min andesovs, plejer jeg, at bruge fedtet fra andestegen samt lidt smør, til at lave opbagningen med. På denne måde, får du mere andesmag ind i sovsen og udnytter hele dyret. Jeg skummer bare lidt af fedtet af stegeskyen, enten ved brug af en fedtskiller eller ved at lade stegeskyen stå lidt, så fedtet ligger sig i overfladen, hverefter jeg kan si lidt fra med en ske.

Ingredienser til 4 personer:
  • 4 spsk. stegefedt
  • 1 spsk. smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • Stegesky fra andesteg (hvis du ikke har nok, kan der bruges kogevand fra kartofler)
  • Salt og peber
  • evt. 1 tsk. ribsgele
Fremgangsmåde
  • Kom stegefedt og smør over i en lille gryde og varm op ved middelhøj varme.
  • Kom mel i gryden og pisk det hele godt sammen.
  • Kom stegeskyen ved lidt efter lidt, indtil du får den helt rigtige konsistens.
  • Smag til med salt og peber og evt. med lidt ribsgele.
  • Hold sovsen varm indtil resten af maden skal serveres.

Hvis du har rester tilbage til dagen efter, kan anden sagtens varmes op få sekunder i en mikroovn, eller nogle minutter i en varm ovn. Anden kan også med fordel spises kold på et godt stykke rugbrød, eller som tilbehør i en lækker madpandekage.

Andesteg

Af Christina Antal portioner: 4-5

Ingredienser

  • Hel and ca. 3 kg. (optøet)
  • 1 løg
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

1

Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn

2

Skyld anden godt både ind- og udvendigt.

3

Fjern evt. rester af indvolde inde i anden. Klip kræse, hals og ydervingerne af og kom dem i en bradepande sammen med et løg skåret i grove tern.

4

Dup anden tør med køkkenrulle og drys godt med salt både ind- og udvendigt.

5

Pluk store fjer af anden og luk den til med kødnåle.

6

Flyt anden over på en rist med en bradepande under med lidt vand i. Den skal have brystsiden opad.

7

Drys anden med salt og peber og stil den i ovnen på midterste rille og lad stege i 1 time.

8

Efter 1 time hældes stegeskyen fra (og gemmes). Kom nyt vand eller kartoffelvand i bradepanden, ca. 1/2 l.

9

Stil anden ind igen og kig til den hver halve time.

10

Anden skal stege i ca. 2,5 til 3 timer i alt.

11

Når anden er færdig lægges den over på et skærebræt og trækker i 15 min. Sørg imellemtiden for, at tilbehøret er klar til servering. Parter anden og server straks.

12

TIPS: Anden kan også afkøles og pensles med lidt fedt og varmes i oven i 15 min ved 200 grader alm. ovn inden serveringen. På denne måde kan du lave anden om formiddagen.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar