Grillspyd med teriyaki marinade

4. april 2020
Grillspyd med teriyaki marinade

Hvis du elsker grillspyd, vil du blive vild med denne opskrift på grillet nakkekoteletter med teriyaki marinade! Super nemme grillspyd til ovn og grill. Du kan evt. supplere disse spyd med mine grillspyd med mørbrad og chili.

Disse grillspyd er virkelig gode og har den klassiske asiatiske smag af teriyaki. Jeg plejer altid at blande mig egen marinade, da jeg synes, at det smager bedst. Du kan dog også bruge en færdigkøbt hvis du foretrække dette.

Jeg har altid soyasauce og østersauce i køkkenet, da jeg ELSKER de asiatiske smage! Jeg bruger dem ofte – fx til denne curry med champignon eller mine teriyakikoteletter med broccoli og peberfrugt.

Hvis du ikke spiser svinekød, eller bare ikke har noget ved hånden, kan du også sagtens bruge kyllingebryst istedet for. Fordelen ved nakkekoteletterne er dog bare, at de har en større fedtmarmorering og derfor ikke tørre ligeså nemt ud, som fx kylling, mørbrad eller almindelige koteletter. Det er ikke fordi, at kyllingen som sådan vil blive tør – men nakkekoteletterne vil grundet fedtet blive mere saftigt.

Da jeg lavede disse spyd, brugte jeg helt almindelige træspyd. Efterfølgende har jeg fået mig nogle spyd i stål, så de ikke risikere at brænde af i ovnen eller på grillen. Du skal dog ikke være nervøs over træspyddene. Du skal blot huske, at lægge dem i vandbad i 30-60 min. inden de skal bruges.

Grillspyd med teriyaki marinade

Serveringsforslag til dine grillspyd

Grillspyd er jo sommerens hofret! Vi spiser dog grillspyddene på alle tider af året.

Du kan servere dine spyd til en god frisk salat med feta, broccolisalat eller til en god og nærende omgang kartoffelmos med forårsløg. Vi elsker også, at servere dem til en simpel grøn salat med et godt flute til.

Brug disse grillspyd til et virkelig lækkert supplement til sommerens kommende grillaftner og server dem sammen med dine foretrukne grillretter.

Grillspyd med teriyaki marinade

Af Christina Antal portioner: 6 spyd

Hvis du elsker grillspyd, vil du blive vild med denne opskrift på grillet nakkekoteletter med teriyaki marinade! Super nemme grillspyd til ovn og grill.

Ingredienser

  • 3 nakkekoteletter
  • 6 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. østersauce
  • 5 fed hvidløg
  • 4 spsk. rørsukker
  • 1 tsk. friskkværnet peber
  • Lidt salt
  •  
  • 6 grillspyd

Fremgangsmåde

1

Skær nakkekoteletterne i strimler på det lange led, så du får nogle lange fine strimler.

2

I en skål blandes soyasauce, østersauce, sukker og friskkværnet peber.

3

Pres hvidløgsfed i en hvidløgspresser og rør i marinaden.

4

Smag evt. marinaden til med en smule salt.

5

Vend strimlerne af kødet godt rundt i marinaden.

6

Lad kødet marinerer i køleskabet i 1 time eller endnu bedre natten over.

7

Tænd ovnen på 230 grader grill funktion. (hvis du har en grill, kan du også bruge denne - bare fyr godt op for varmen)

8

Fordel kødet på grillspyddene. Jeg plejer at stikke spyddet igennem hvert stykke kød 2-3 gange, så jeg nærmest får vævet kødet ind i spyddet.

9

Kom spyddene på en bageplade og pensel dem med det overskydende marinade fra skålen.

10

Kom dem i ovnen på anden øverste rille - eller på grillen - og steg dem i 4-5 min. Vend dem og steg yderligere i 4-5 min.

11

Sørg for, at kødet er gennemstegt inden du servere spydene.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar