Spinatvafler er kommet for at blive herhjemme! De super grønne vafler er en fest for børn og voksne og så smager de simpelthen bare fantastisk både med laks, serranoskinke eller blot toppet med en god salat og dressing.
Det er først for nylig, at jeg gav mig i kast med de herlige spinatvafler. Det er virkelig en skam, at vi ikke har lavet dem før, for vi elsker dem simpelthen herhjemme. Det er utrolig hvor velsmagende og smuk vafler kan være! – og når toppet med serranoskinke, kan vi bare ikke få armene ned.
I denne opskrift har jeg virkelig skruet op for spinaten så vaflerne bliver ekstra grønne. Dette gør dem særlig attraktive hos børn, da farven er sjov og anderledes og spinatvaflerne dermed bliver sjovere at spise. Derudover synes jeg også, at det er en utrolig nem måde, at få lidt ekstra grønstager indenbords. Både for børnene men også for en selv.
Serveringsforslag
Fyldet kan egentlig variereres i det uendelige – og du kan saftens bruge samme fyld som til fx. pitabrød eller madpandekager. Det er dog utrolig lækkert at toppe spinatvafler med fx. kold eller varmrøget laks med lidt cremefraiche og salat – eller som her med serranoskinke, parmesan, salatmix, cherrytomater, forårsløg og rød peberfrugt.
Du kan enten blande salaten for forhånd eller servere grøntsagerne hver for sig. På den måde kan alle selv bestemme hvilke grønstager de ønsker som fyld. Denne metode er særlig god hos børn. Det ville også være godt som gæstemad – hvor alle laver deres egne kombinationer og kan smage lidt forskelligt fyld.
Jeg plejer ikke rigtig at bruge dressing, men laver istedet en lyn-guacamole. Jeg tager blot et par avocadoer, 2-3 fed hvidløg, lidt citronsaft, salt og peber og moser det hele godt sammen. Jeg synes, at det giver en virkelig skøn smag til vaflerne. Jeg smøre det altid ud på vaflen inden jeg kommer resten af fyldet på.
Fryseegnet
Spinatvaflerne er utrolig frysegenet og det kan derfor være en fordel, at lave en stor portion. Frys dem ned i portionstørrelser, så du bare kan tage en pose op når i skal bruge dem. Vi plejer at tø dem op og varme dem i vaffeljernet igen. På den måde bliver de varme og sprøde igen – det er altså NEM aftensmad!
Kom mælk og spinat i en blender og blend det godt. Rør herefter resten af ingredienserne i. Stil på køl i 15 min. Varm imens et vaffeljern op og pensel med lidt olie. Bag vaflerne til de er gennembagt* Spis vaflerne med det samme eller frys dem ned til en anden dag. * Mit Wilfa vaffeljern fortæller selv, når vaflerne er færdige. Den kan indstilles på 7 forskellige trin alt efter hvor sprøde man vil have dem. Jeg plejer, at sætte indstillingen på 5 - så vaflerne stadig er helt grønne og ikke blive gyldne/brune og mister deres farve.Spinatvafler
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bemærkninger
Ingen kommentarer