Fastelavnsboller med vaniljecreme

29. februar 2020
Fastelavnsboller

Fastelavnsboller er simpelthen noget af det bedste! Disse fastelavnsboller er fyldt med vaniljecreme og er super bløde og svampede i midten. De er en klar favorit herhjemme.

Jeg er måske en smule sent ude ift. at dele min opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller, da fastelavn jo teknisk set er ovre. Herhjemme hænger vi os dog ikke så meget i datoen og nyder ofte disse lækre boller lang tid efter festlighederne.

Jeg har egentlig aldrig været en, som bagte mine egne fastelavnsboller inden jeg flyttede sammen med min mand. Han elsker fastelavnsboller og spørger altid efter dem, når vi nærmer os februar. For ham er den rigtige fastelavnsbolle fyldt med en silkeblød vaniljecreme og toppet med hvid glasur.

Du kan selvfølgelig også fylde dine fastelavnsboller med remonce eller lave en kombination med lidt chokoladestykker også. Det smager virkelig godt, at fylde bollerne med vaniljecremet og så drysse en smule revet chokolade over inden bollerne lukkes og bages.

Selvom det hedder boller, er vi nok alle enige om, at det er mere en kage vi er ude i når der laves fastelavnsboller. Eller okay, måske en meget syndig bolle – lidt ligesom briocheboller. Smørindholdet er selvfølgelig højt, men det gør altså også bare, at du får den blødeste og mest smagsfulde bolle.

Hvis der er nogle i familien der ikke er så stor tilhænger af fastelavnsboller, kan du fx kaste dig ud i kanelsnegle eller en muffin med chokolade. Så føler ingen sig snydt – og du har masser af kage til de kommende dage. Hvis du leder efter et lidt sundere alternativ, kan du evt. bage et hold bananmuffins.

Fastelavnsboller

Nedfysning af fastelavnsboller

Du kan sagtens fryse fastelavnsbollerne ned og gemme dem hvis du har lavet for mange. Herhjemme er vi jo kun to, så vi plejer at fryse dem vi har tilovers. Du skal bare huske, ikke at komme glasur på bollerne, da dette ikke fryser særlig godt. Frys bollerne når de er kølet af. Tø dem op på køkkenbordet eller i mikroovnen og kom derefter glasur på.

Fastelavnsboller med vaniljecreme

Af Christina Antal portioner: 12 stk.

Fastelavnsboller er simpelthen noget af det bedste! Disse fastelavnsboller er fyldt med vaniljecreme og er super bløde og svampede i midten.

Ingredienser

  • VANILJECREME:
  • 2 dl. mælk
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker (eller kornene fra 1 vaniljestang)
  • 2 tsk. maizena stivelse
  • 1 nip salt
  •  
  • DEJEN:
  • 25 g. gær
  • 1,5 dl. mælk
  • 150 g. smør
  • 450 g. hvedemel
  • 1 æg (+ 1 æg til pensling)
  • 50 g. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 1/4 tsk. kardemomme
  • 1/2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

1

Begynd med vaniljecremen.

2

Varm mælken op i en gryde.

3

Imens piskes æggeblommer, sukker, vaniljesukker eller korn samt maizena sammen.

4

Når mælken er varm, kommes lidt over i æggemassen og piskes godt. Kom nu resten af mælken over i æggemassen imens du pisker.

5

Kom blandingen over i gryden igen og kog den i ca. 3 min. indtil cremen tykner. Du skal huske at piske hele tiden, da æggeblommerne ellers vil stivne og cremen blive grynet.

6

Når cremen er tyknet, kommes den over i en lille skål. Kom husholdningsfilm helt ned til cremen, så den ikke får skind på.

7

Sæt på køl indtil den skal bruges i bollerne.

8

Begynd nu på dejen.

9

Smelt smør i en gryde og kom mælken ved, så det bliver fingervarmt.

10

Kom det over i en røreskål eller røremaskine og smuldre gæren i.

11

Rør gæren godt ud og tilsæt så sukker, æg, salt, kardemomme, vaniljesukker og halvdelen af melet.

12

Rør dejen godt igennem og tilsæt så det resterende mel lidt efter lidt. Dejen må endelig ikke blive for tør.

13

Ælt dejen så den bliver glat og ikke klistre for meget til dine fingre.

14

Lad den hæve i 1 time med et hviskestykke over.

15

Rul nu rejen ud i en firkant og del den i 12 lige store firkanter.

16

Tag vaniljecremen ud af køleskabet og kom 1 spsk. creme i midten af hver firkant.

17

Luk fastelavnsbollerne sammen, ved at samle kanterne og trykke dem godt sammen, så fyldet ikke kan løbe ud.

18

Sæt dem på en bageplade med lukningen nedad.

19

Lad bollerne hæve tildækket i 20 min.

20

Tænd imens oven på 200 grader alm. ovn.

21

Pensel bollerne med sammenpisket æg

22

Bag dem i 15-17 min. indtil de er gyldne.

23

Køl dem af inden glasuren kommes på. Glasuren skal være tyk, så den ikke løber af bollen.

Bemærkninger

Start med vaniljecremen da den skal på køl. Fastelavnsbollerne kan sagtens fryses ned. Undlad blot at komme glasur på inden nedfrysningen.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar