Pastasalat har altid været et hit herhjemme! Det er en ret der er hurtig at bikse sammen, fyldt med friske grøntsager og så er det super skønt at få resterne med på madpakke dagen efter.
Denne pastasalat med blomkål og ærter er super cremet, men samtidig virkelig frisk og ren i smagen. Jeg holder særligt af, at lave den til sommerens grillaftner. Vi plejer, at lave den som tilbehør til nogle lækre spicy grillspyd eller fyldt mørbrad. Du kan også sagtens lave pastasalaten som hovedret uden andet tilbehør. Her ville jeg dog nok skrue op for mængden af pasta, så retten fylder lidt mere og kan gøre alle mætte og tilfredse.
Hvis du og din familie ikke er så vild med blomkål, kan du sagtens skifte blomkålen ud med enten broccoli, grønne bønner eller asparges. Men giv den rå blomkål en chance – den kan virkelig noget i sin rå, sprøde form! Prøv at skære blomkålen endnu finere, hvis din familie ikke er til de lidt større stykker rå kål.
Pastasalaten kan sagtens holde sig frisk i køleskabet i et par dage. Du kan derfor altid lave en stor portion og gemme resterne. Resterne er super gode til de næste dages madpakker eller til de kommende dagens grillmenuer.
Tø ærterne op i en skål. Imens koges pastaen i ca. 10 min. Smag om den er tilberedt og skyld så straks under koldt vand. Stil til afkøling. Imens pastaen koger, skæres blomkål ud i små buketter og herefter i skiver. Hak løget fint og kom det i en stor skål. Kom cremefraiche, mayonnaise og persille i skålen. Smag til med salt og peber. Kom nu de optøede ærter og blomkålen i skålen og vend det godt rundt i dressingen. Når pastaen er helt kold, vendes den også i dressingen. Stil på køl indtil retten skal serveres. Server evt. med mere persille.Pastasalat med blomkål og ærter
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingen kommentarer