Grønlangkål: Flødestuvede grønkål

19. november 2020
Grønlangkål med hamburgerryg og brunede kartofler

Flødestuvede grønlangkål er simpelthen et must når vi træder ind i vinterhalvåret! Grønkålen bugner og grønlangkål er en af de lækreste måde, at bruge den på efter min mening. Det er det perfekte tilbehør til en lækker kogt eller glaseret hamburgerryg.

Grønkålen vokser vildt i min køkkenhave og jeg bruger den i alt hvad jeg kan komme i nærheden af. Lige for tiden, eksperimentere jeg med den i diverse tærter, pastaretter og har bl.a. også afprøvet den i disse lækre spinatvafler. Det smagte simpelthen så godt og kan kun anbefales. Jeg skal nok dele flere opskrifter med grønkål når jeg lige får finpudset dem.

I mellemtiden kan du nyde denne lækre opskrift på en god gammeldags flødestuvet grønlangkål. Det er som sagt en af mine helt klare favoritter når det gælder brugen af grønkål. Den lækre kraftige kål blandet med en lækker cremet flødesovs – så bliver det ikke bedre!

Grønlangkål med hamburgerryg og brunede kartofler

Serveringsforslag til den lækre grønlangkål

Da jeg var barn, kan jeg huske en særlig nytårsaften hos en af mine forældres vennepar. Her fik vi den lækreste hamburgerryg sammen med en fløjlsblød, tyk grønlangkål. Vi plejede aldrig at få dette nytårsaften, så det stod som noget helt specielt for mig dengang.

Siden dengang har grønlangkål for mig altid gået hånd i hånd med en god glaseret hamburgerryg og lækre brunede kartofler. Du kan dog også sagtens servere den lækre kål som tilbehør til medisterpølse eller klassiske frikadeller. Efter min mening, kunne du faktisk servere grønlangkål til det meste, da det simpelthen smager så fantastisk godt!

Grønlangkål

Af Christina Antal portioner: 4

Ingredienser

  • 600 g. friskhakket grønkål (frossen kan også bruges)
  • 20 g. smør
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 5 dl. fløde
  • 4-5 tsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • Evt. kogevand fra kogt hamburgerryg eller skinke

Fremgangsmåde

1

Hvis du laver din grønlangkål som tilbehør til en kogt eller glaseret hamburgerryg, så brug endelig kogevandet herfra!

2

Riv bladende af grønkålen fra stokken, så du kun har de møre grønkålsblade tilbage.

3

Kom grønkålen i kogevandet fra hamburgerryggen, eller i almindelig letsaltet vand.

4

Kog i 5 min og si herefter vandet fra. Gem lidt af kogevandet.

5

Hak nu grønkålen fint med en kniv, kødhakker eller i en foodprocessor.

6

Pres vandet ud af den hakkede grønkål og kom det i en gryde sammen med smørret.

7

Steg grønkålen i et par minutter sammen med smørret og drys majsstivelsen i og rør godt ud.

8

Kom nu fløden ved og lad koge op.

9

Lad nu grønlangkålen koge i 10-15 min. indtil den tykner og grønkålen er helt mør.

10

Smag til med salt, sukker og friskkværnet peber.

11

Hvis grønlangkålen er lidt for tyk, kan der spædes lidt op med kogevandet indtil du opnår den ønskede konsistens.

12

Server med en lækker hamburgerryg eller medister - og selvfølgelig lækre brunede kartofler.

Bemærkninger

Hvis du bruger frossen grønkål, så tø det op inden brug og vrid overskydende væske ud.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar