Fajitas er en vidunderlig mexicansk ret! Retten består af madpandekager med kylling og peberfrugt og er super nem at lave. Fajitas med peberfrugt er en sand hverdagsklassiker som ofte er på menuen herhjemme.
Min mand og jeg elsker fajitas med kylling og peberfrugt! Jeg laver dem altid med mine hjemmelavede madpandekager, men du kan også sagtens bare bruge nogle fra supermarkedet. Hvis du har nogle madpandekager til overs, kan de bruges til wraps med kyllingekødboller eller du kan lave hjemmelavede tortilla chips af dem.
Fajitas er en dejlig krydret mexicansk ret, som får smagsløgene til at danse. Jeg elsker, at komme en del lime i retten, så den virkelig popper på tungen. Du kan altid justere op eller ned på limesaften, alt efter hvad dine egne præferencer er. Min mand er fx. ikke til ligeså meget lime som jeg er, så vi servere blot limebåde ved siden af, så jeg kan peppe den ekstra op.
Det er lidt forskelligt, om vi tilføjer lidt revet ost i vores fajitas. Det giver en mere cremet oplevelse, men er ikke et must for smagsoplevelsen. Men hvis du lige står med en lille rest revet ost, kan jeg varm anbefale dig, at komme lidt over dit fyld.
Lyn guacamole til fajitas – en sikker vinder!
Det er lidt forskelligt, hvad jeg bruger som dressing i mine fajitas. Min mand foretrækker en god mayonnaise eller en stærk dressing, hvorimod jeg elsker guacamole. Til en rigtig “fuldfed” guacamole bruger jeg altid cremefraiche. Det er dog ikke så ofte, at jeg lige har det i køleskabet, så jeg laver mange gange bare en lyn version uden.
Den består blot af, et par avocadoer, 2-3 fed hvidløg, lidt citronsaft, salt og peber. Jeg moser det hele sammen med en gaffel eller en stavblender, alt efter hvor fin jeg vil have min guacamole.
Kødfrit alternativ
Hvis du ikke ønsker kylling i dine fajitas, kan du sagtens undlade det. Kom blot en enkelt peberfrugt mere i retten. Hvis du gerne vil have lidt mere fylde, kan du også bruge en eller to portobello svampe istedet for kyllingen. Svampene skæres i skiver og steges hårdt op på en pande indtil der ikke er mere væske tilbage på panden og svampene har taget farve. Svampene giver en lidt mere kødfuld smag og tilføjer lidt dybde, end hvis du blot erstatter kyllingen med mere peberfrugt.
Fajitas er en vidunderlig mexicansk ret! Retten består af madpandekager med kylling og peberfrugt og er super nem at lave. Fajitas med peberfrugt er en sand hverdagsklassiker som ofte er på menuen herhjemme. Hvis du laver dine egne madpandekager, skal du begynde på den som det første. Skær imens kyllingen i tynde strimler og kom i en skål sammen med limesaft, olie og krydderierne. Lad kyllingen marinere imens du ordner grøntsagerne. Skær peberfrugterne i stimler og løgene i tynde skiver. Det hvide af forårsløgene skæres i små skiver og det grønne skæres i lidt længere stykker, så det er på længde med kyllingen. Kom kyllingen og marinaden på en varm pande og steg på alle sider til det har fået en gylden skorpe. Tilsæt løg og det hvide af forårsløget. Steg i nogle minutter, indtil det hele begynder at tage farve. Når du er ved at lave den sidste madpandekage, kommes peberfrugten og det grønne af forårsløget på panden. Det er vigtigt, at peberfrugten ikke får for længe på panden, da den ellers bliver for blød. Den må gerne stadig knase lidt når retten er færdig. Vend det hele godt rundt og lad det stege 1-2 minutter og smag til med salt og peber og evt. mere limesaft. Server retten sammen med madpandekager, salat og dressing og drys evt. med lidt ost. Fajitas: Madpandekager med kylling og peberfrugt
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingen kommentarer