Jeg elsker en god cæsarsalat og denne version med pasta, er virkelig en skøn og mættende version af den herlige salat!
Når jeg er ude at spise elsker jeg, at bestille en god cæsarsalat. Den skal indeholde saftig kylling, sprød salat, sprøde croutoner, en masse parmesan og en god og skarp dressing. Jeg har her lavet en lidt mere mættende salat, hvor jeg har byttet croutonerne ud med fuldkornspasta. På denne måde, får du et lidt sundere og mere mættende måltid.
Jeg elsker, at lave retten til aftensmad og tage rester med til frokost dagen efter. Du kan også lave en stor portion og pakke det ned i madpakker med det samme. Cæsarsalat er en skøn frokost og en du helt sikkert vil se frem til! Hvis du er på udkig efter andre gode salater, at tage med på madpakken, kan jeg anbefale at afprøve en god kålsalat med teriyaki-kylling og peanuts eller en klassisk broccolisalat.
Traditionelt plejer dressingen, at indeholder ansjoser. Da vi ikke er så glade for de små salte fisk herhjemme, plejer jeg at undlade dem. Jeg vil dog ikke anbefale, at undlade worcestershiresauce, da det giver dressingen dens unikke “cæsarsalat smag”!
For at gøre retten hurtigere at lave i hverdagen, bruger jeg en god købe-mayonnaise fra supermarkedet. Hvis du har god tid, kan du også lave din mayonnaise fra bunden. Jeg plejer dog altid, at lave denne ret, når jeg har lidt travlt og der gerne må komme mad på bordet i en fart.
Som sagt servere jeg altid min cæsarsalat med rigeligt friskrevet parmesan! Det høre sig virkelig til synes jeg og løfter retten til et helt andet niveau. Så køb en god parmesan og riv den selv – det er virkelig noget andet, end de færdigrevet fra pose.
Kom pastaskruerne i en gryde med kogende vand der er godt saltet. Kog pastaen i ca. 10 min. eller efter anvisning. Varm en pande op ved middelvarme med lidt smør. Imens skæres kyllingen i tynde strimler og krydders med salt og peber. Kom kyllingen på panden og steg til strimlerne er gennemstegte og gyldne udenpå. Skær imens agurken i tern og salaten i tynde strimler. Når pastaen er færdig, hældes det over i et dørslag og afkøles under rindende koldt vand. Kyllingen afkøles på en tallerken. Bland imens mayonnaise, worcestershiresauce og revet parmesan sammen i en stor skål. Smag dressingen til med salt og peber. Kom den kolde pasta, kylling, salat og agurk over i skålen og bland det godt med dressingen. Server evt. med lidt friskhakket forårsløg.Cæsar pastasalat
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingen kommentarer