Bøf med løg – en klassiker herhjemme og i mange andre hjem! En sand familiefavorit blandt både store og små.
Retten er super simpel at lave og høre til blandt hverdagsopskrifterne. I mit barndomshjem fik vi bøf med løg ofte og vi elskede det! Som barn var jeg dog ikke vild med de bløde løg – nok egentlig ikke fordi jeg ikke kunne lide dem, men fordi jeg havde bestemt mig for ikke at kunne lide løg. De bløde løg blev derfor serveret ved siden af bøfferne, så de andre selv kunne tilføje dem til deres bøf.
Efter jeg blev ældre og fandt ud af, at løg ikke er så skræmmende, elsker jeg de bløde løg – og der skal være rigeligt til hver! Når du står og skære dem, så tænker du måske at der er ALT for mange løg – men tro mig, der kan ikke være for mange. De svinder utrolig meget når de bliver stegt. Lad endelig løgene karamellisere godt på panden, ved middel varme i et godt stykke tid. De er helt klart bedst når de er dejlig søde og bløde.
Den klassiske servering er nok med kogte kartofler som tilbehør. Som jeg har nævnt før, synes vi herhjemme, at kogte kartofler godt kan blive lidt småkedelige. Jeg plejer derfor altid, at servere retten med ovnstegte kartofler, hvilket virkelig også er et forsøg værd! Server med rødbeder eller syltede rødløg for lidt syrligt tilbehør.
Sæt kartoflerne i ovnen som det første, da de skal have 30-45 min. Imens halveres løgene. Pil skallen af og skær dem i tynde skiver. Kom smør på panden og tilsæt løgene*. Kom lidt salt og sukker ved og rør godt. Lad dem nu stege ved middelvarme i 15-20 min eller indtil de er gyldne og bløde. Del imens kødet i fire dele og ælt hver klump en smule i hånden. Form fire bøffer og hak dem let på kryds og tværs med en kniv på begge sider. Krydder med salt og peber. Sæt en sigte over en lille gryde og hæld løg og smør herover. Lad dem stå og dryppe af. Skru op for panden til middelhøj varme og kom bøfferne på. Tilsæt evt. lidt mere smør hvis panden er for tør. Steg dem ca. 10 min. på hver side eller til kødsaften er klar når du prikker i dem. Når bøfferne tages de af panden. Kog nu panden af med fonden. Rør godt i panden, så alt smag kommer med. Gryden med smørret sættes på middel varme. Tilsæt mel og pisk godt. Tilsæt nu fonden lidt efter lidt imens der piskes. Stop når du synes konsistensen er passende. Tilsæt lidt madkulør. Smag til med salt, peber og evt. lidt rødbedesaft. Kom bøfferne tilbage på panden sammen med løgene og varm dem godt igennem. Server nu løgene ovenpå bøfferne sammen med rigeligt sovs og de ovnstegte kartofler. * Det virker til meget smør, men det bruges efterfølgende til at lave opbagningen til sovsen. Denne fremgangsmåde gør blot, at smørret tager smag af løgene. Bøf med bløde løg
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bemærkninger
Ingen kommentarer