BBQ sauce

8. juni 2019
BBQ sauce

Hjemmelavet BBQ sauce er helt uundværdligt til sommerens mange grillarrangementer og passer perfekt til pulled pork, hotwings eller spareribs.

Denne opskrift på BBQ sauce er super simpel at tilberede og er inspireret af den dygtige Nadia fra Foodfanatic. Saucen er lavet med tørrede krydderier, da jeg altid har dem på lager og så brænder de ikke så let på som fx frisk hvidløg og løg ville gøre på en grill. Personligt synes jeg, at hvidløg kan blive utrolig bittert, hvis det bliver alt for branket – hvilket det hurtig kommer til, at gøre på en grill.

Jeg har et par gange købt færdiglavet BBQ sauce i supermarkedet, men er ofte blevet skuffet. Jeg synes de smager meget kunstigt, er meget søde og har en alt for røget smag. Denne hjemmelavet version tager ingen tid at tilberede og er derfor næsten ligeså bekvem som de færdiglavede – og jeg lover at smagen er de ekstra minutter værd!

Herhjemme bruger vi om sagt altid BBQ sauce som tilbehør til pulled pork burger. Den krydrede og stærke smag passer perfekt sammen med den cremede, kølende coleslaw og det saftige kød. Hjemmelavede hotwings og spareribs er også altid et hit herhjemme og kræver en god med kraftig BBQ!

Saucen kan holde sig i køleskabet flere uger og kan også sagtens fryses ned. Så lav endelig rigeligt – så har du til sommerens mange grillaftener.

BBQ sauce

Af Christina Antal portioner: 7-8

Ingredienser

  • 2,5 dl. ketchup
  • 1 dl. brun farin
  • 1/2 dl. æblecidereddike
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. worcestershiresauce
  • 1 spsk. løgpulver
  • 2 spsk. hvidløgspulver
  • 1 spsk. paprika
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

1

Kom alle ingredienser i en lille gryde og bring det i kog.

2

Rør det hele godt rundt og skru ned for blusset.

3

Lad småsimre i 15 min.

4

Smag BBQ saucen til. Den skal være sur/stærk/sød - smag den til så den passer til dig.

5

Skold et glas og kom saucen herover og luk glasset. Sæt på køl indtil den skal bruges.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar