Vandmelonsalat med feta

28. august 2019
Vandmelonsalat med vandmelon, feta og spinat.

Vandmelonsalat med feta og spinat er en super lækker og frisk sommersalat. Den sprøde og søde vandmelon sammen med den bløde og salte fetaost er en vidunderlig kombination! Salaten er hurtig blevet en af vores ynglingssalater.

Vandmelonsalat med feta, spinat og friskkværnet sort peber er en både sjov men virkelig lækker kombination. Min kæreste var meget skeptisk da jeg satte denne salat på bordet første gang. Han synes ikke, at man skal blande “frugt” i salater. Men med denne salat måtte han overgive sig! Han var helt vild med kombinationen af den salte feta og den sprøde vandmelon. Jeg tror det der solgte salaten, var den friskkværnet sorte peber. Det er ligesom om, at peberen binder retten sammen og sætter en sløjfe om smagsoplevelsen.

Herhjemme er vi vilde med fetaost og jeg elsker, at eksperimentere med det. Hvis du også er vild med fetaost i salater er du derfor bestemt ikke alene! Jeg elsker det og kan anbefale dig at prøve denne spinatsalat med ærter og feta, grøn sprød salat med feta, eller bønnesalat med grønne bønner og cremet feta.

Vandmelonsalat er et sikkert sommerhit, da den er så forfriskende. Du kan sort set servere den til lige hvad du vil. Vi plejer bl.a. at få den til grillet kylling eller kyllingelår i ovn. Du kan også servere den som tilbehør til grillspyd eller nogle lækre grillede nakkekoteletter.

Vandmelonsalat med feta

Af Christina Antal portioner: 4

Den lækreste og mest friske sommersalat du kan forestille dig! Den søde og sprøde vandmelon kombineret med den bløde og salte fetaost er en skøn sammensætning som jeg ved hurtigt, vil blive en familiefavorit!

Ingredienser

  • 1 lille vandmelon
  • 150 g. spinat
  • 100 g. hård fetaost*

Fremgangsmåde

1

Halver vandmelonen og skær skallen af.

2

Skær nu vandmelonen i tern. Fjern evt. kerner

3

Kom vandmelonen i en stor skål.

4

Skyld og slyng spinaten tør og kom den i skålen.

5

Skær feta i mindre tern og kom dem i skålen.

6

Kom friskkværnet sort peber over og vend nu det hele godt sammen.

7

Kom et et serveringsfad og nyd salaten kold.

Bemærkninger

* Jeg bruger en blok feta som jeg selv smuldre eller skære i tern.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar