Tomatsuppe er perfekt at varme sig på i de kolde vintermåneder og er en klar favorit med sin dybe smag og fløjlsbløde konsistens.
Hver gang jeg laver tomatsuppe, tænker jeg altid på min lillebror. Hver gang vi var ude at spise, skulle han altid lige have en tomatsuppe til forret. Han er tosset med god italiens mad og tomatsuppe er en af favoritterne.
Jeg er vokset op med en noget tyndere tomatsuppe som jeg ELSKEDE. Min mor lavede den altid til mig med kød- og melboller i. Jeg kunne meget bedre lide den, end en hønsekødssuppe. Første gang jeg fik en tykkere version, var jeg ikke så gammel og blev helt chokeret. Sådan skulle tomatsuppe da ikke se ud? Hvor var den tomatsuppe min mor plejede at lave?
I dag spiser jeg dog både min mors tyndere version og denne mere cremede udgave – og jeg er vild med begge! Hvis du er nysgerrig på en tyndere tomatsuppe, kan jeg kun anbefale dig at prøve den! Den er noget helt særligt – og for mig bringer den en masse gode barndomsminder frem.
Dagens opskrift bliver min super cremede italienske tomatsuppe, som vi får rigtig ofte herhjemme i vinterhalvåret. Hvis jeg kan få finger i gode sommertomater, fryser jeg dem altid ned i bunkevis, så jeg har fyldt fryseren op til vinter. På denne måde, får du glæde af de dejlige og søde sommertomater længere. De er også herlige, at bruge til en god klassisk bolognese eller som tomatsovs til en god pizza.
Bagte tomater
Tomatsuppen tager noget tid at tilberede, da jeg altid starter ud med, at bage tomater og løg i ovnen inden de koges. På denne måde, udvikles der en dybere og mere nuanceret smag. Du skal ikke være bange for, at få lidt farve på løg og tomater, det er kun med til at bringe ekstra karakter til suppen.
Server suppen med et lækkert flutes, osteboller eller kogte suppehorn.
Tænd ovnen på 220 grader alm. ovn Pil løgene og skær dem i kvarte og halver tomaterne. Kom dem i et stort ildfast fad sammen med pillede hvidløg og basilikum Hæld olie, eddike, sukker og oregano over og vend det hele godt sammen. Kom fadet i ovnen og bag i 1 time. Vend det hele rundt halvvejs. Tag fadet ud af ovnen og lad det køle en smule af. Kom nu det hele i en blender eller brug en stavblender. Blend til en cremet og ensartet konsistens. Kom en fin sigte over en mellemstor gryde og si suppen, så du slipper for evt. kerner og skind blenderen ikke har kunne tage. Tilsæt nu fond og smag til med salt og peber og evt. lidt mere balsamicoeddike. Server rygende varm med godt brød til.Tomatsuppe
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingen kommentarer