Disse kartofler med feta og hvidløg er perfekte til sommerens grillaftener og smager fantastisk! Kartoflerne bliver dejlig cremede af fetaosten og hvidløget giver retten et ekstra løft.
Sommeren er virkelig kommet til Danmark og de mange varme sommeraftener kalder jo bare på en god grillaften. Hvis du er så heldig, at skulle grille og hygge med familie og venner – så prøv disse lækre kartofler med feta og hvidløg, som tilbehør til dit lækre grillkød!
Jeg kalder dem egentlig græske kartofler med feta, da de er lidt inspireret af det græske køkken. Jeg elsker fetaost og synes, at den salte og cremede karakter passer super godt til en god stegt kartoffel. Hvis du er ligeså vild med feta som jeg, så prøv endelig også en lækker frisk vandmelonssalat med feta eller en lækker grøn salat vendt med fetaost. De alle er super lækre, at servere en varm sommeraften!
Kartofler med feta – men hvilken ost?
Jeg har nævnt det nogle gange i tidligere opskrifter, men jeg bruger som oftest den lækre bløde ost fra Puck. Den jeg køber, kommer i en blå brik og hedder Mediterranean style white cheese. Den giver simpelthen den mest cremede fornemmelse og smager fuldstændig fantastisk.
Du kan også bruge en rigtig græsk fetaost. Den smager en smule mere kraftig og giver også et super lækkert resultat. Den er ikke ligeså cremet som Puck osten, så hvis du er mere til en lidt fastere ost – så gå efter denne. De kan også købes i hele blokke som du selv smuldre.
Du kan selvfølgelig bruge lige den feta du bedst kan lide – fra andre mærker og med andre fastheder. Jeg vil dog anbefale, at du bruger en blok som du selv kan smuldre eller brække i mindre stykker. Det giver helt klart det bedste resultat efter min mening.
Spis op – de er ikke sprøde imorgen
Da kartoflerne er bedst sprøde, er det ikke en særlig god ret, at gemme til dagen efter. Kartoflernes stegeskorpe bliver desværre bløde og lidt seje i køleskabet og pga. fetaosten kan de ikke bages sprøde igen. Retten bliver derfor noget kedelig dagen efter. Regn lidt på hvad i plejer at kunne spise, og lav portionstørrelsen derefter – så undgår du for meget madspild.
Jeg vil dog sige, at vi plejer, at lave en okay stor portion, da kartoflerne smager så godt, at vi ikke kan lade være med, at blive ved med at sidde og spise af dem indtil de er væk.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl kartoflerne godt og skrub evt. jord af med en køkkensvamp. Skær dem i grove tern og kom dem over i et ovnfast fad. Pres hvidløgsfedende udover kartoflerne og tilsæt olie, oregano og friskkværnet salt og peber. Vend det hele godt sammen og fordel kartoflerne fladt i fadet. Kom kartoflerne i ovnen og bag dem i 30-45 min. alt efter størrelse på ternene. Vend dem én gang undervejs så de bliver sprøde og lækre. Når kartoflerne er færdigstegte, kommes de over i et serveringsfad og fetaosten smuldres over og vendes godt rundt. Pynt evt. retten af med lidt friskhakket persille eller oregano. Retten kan ikke gemmes til dagen efter, da kartoflerne ikke kan genopvarmes op i ovnen pga. fetaosten.Kartofler med feta og hvidløg
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bemærkninger
Ingen kommentarer