Friske forårsruller er altid et hit! Og serveret sammen med en lækker cremet peanutdressing er det en skøn ret at servere for familie og venner.
Jeg elsker friske forårsruller og synes det er så hyggeligt, at sidde ved bordet og rulle dem hver især. Der er bare noget over mad der skal samles og spises med fingrene. Jeg har det ligesådan med fx wraps med cæsarsalat eller fajitas – jeg elsker det!
Fyld i dine friske forårsruller
Der er rigtig mange forskellige “opskrifter” på friske forårsruller. Jeg vil egentlig ikke kalde dette en opskrift – men blot et forslag til hvad du kunne fylde i dine ruller. Personligt elsker jeg skaldyr, så derfor laver jeg ofte mine forårsruller med kæmpe rejer stegt i hvidløg for at give dem lidt kant. Det smager dog også fuldstændig fantastisk, at stege en andebryst lækkert sprødt og skære det ud i tynde strimler. Det er egentlig op til dig hvilket fyld du ønsker i dine forårsruller.
Jeg vil dog sige, at de kræver friske, sprøde grøntsager – og rigeligt af dem! Du skal blot huske, at skære dem tyndt ud, så de er nemme at spise.
Peanutdressing er et must!
Jeg tror aldrig jeg har lavet friske forårsruller uden, at lave en lækker cremet peanutdressing at servere til. For mig er det virkelig et must! Rullerne er fyldt med friske smage af de sprøde grøntsager – hvilket passer perfekt til den tunge, cremede dressing. Derudover servere jeg altid rullerne sammen med soyasauce og evt. wasabi hvis du er til et stærkt og friskt kick.
Start med at lave peanutdressingen - opskriften er i link ovenfor. Derefter ordnes alle grøntsagerne. Gulerødder, peberfrugt og agurker skæres i tynde stave. Spidskålen skæres i meget tynde strimler. Bønnespirene skylles og lægges til tørre på køkkenrulle. Læg alle grøntsagerne fint på på et fad til servering. Hvis rejerne har skald og hale på fjernes dette. varm en pande op med lidt olie, og hakket hvidløg. Når panden er varm kommes rejerne på og steges hårdt et par minutter indtil de skifter farve til pink og er gennemstegte. Kom rejerne over på serveringsfadet eller i en skål for sig. Hvordan man samler forårsrullerne: Du kan enten vælge at rulle alle forårsrullerne inden serveringen, eller lade gæsterne selv rulle dem. Jeg synes det er mest hyggeligt hvis hver i ser ruller sine egne forårsruller - så kan man designe dem som man vil og rullerne begynder ikke at klistre sammen. Ét rispapir dybes kort i koldt vand og lægges derefter på tallerkenen. i midten af papiret kommes grøntsager og 2 rejer ovenpå og dryppes med lidt soyasauce. Sidderne af papiret foldes ind over grøntsagerne og herefter ruller du forårsrullen stramt. Server med soyasauce og peanutdressing. Hvis du ruller forårsrullerne inden serveringen, kan du lægge et fugtigt hviskestykke over dem, så de holder sig friske og ikke begynder at klistre alt for meget sammen. Friske forårsruller med rejer
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bemærkninger
Ingen kommentarer