Salat med æg og bacon

5. februar 2020
Salat med æg og bacon

Salat med æg og bacon er en super simpel men virkelig velsmagende salat! Det er næsten en morgenmadsalat eller en brunchsalat pga. æg og bacon kombinationen. Salaten er hurtig at bikse sammen og kræver ikke mange ingredienser.

Som nævnt i et tidligere indlæg er min misson for det nye år, at finde lidt mere spændende og velsmagende salater. Herhjemme køre vi i hvertfaldt hurtig træt i de samme lidt småkedelige hverdagsalater. Jeg har for nylig delt opskriften på en super simpel grøn salat som virkelig har været et hit herhjemme!

I dag vil jeg så dele denne lidt mere morgenmad- brunchsalat som virkelig har vundet mit hjerte. Selvom salaten er utrolig simpel, kan den altså bare noget. Kombinationen af æg og bacon har jo alle dage været en succes – og kombineret med sprød salat og en skarp dressing bliver det en virkelig velsmagende salat!

Salat med æg og bacon

Lun sennepsdressing

Som nævnt i andre indlæg, er min mand ikke den største fan af sennep. Det er da også en meget skarp og karakteristisk smagsgiver, som deler vandene lidt. Personligt er jeg heller ikke den store sennepspiser, men i retter som denne eller i en lækker pastaret med sennepssauce siger jeg bestemt ikke nej tak. Jeg er også stor fan af kylling i sennepssovs som er perfekt serveret med hvide jasminris!

I denne salat med æg og bacon synes jeg dog, at det fungere virkelig godt med den skarpe sennepsdressing. Eller dressing og dressing? Det er egentlig blot eddike, dressing og worcestershiresauce mikset sammen med det lune baconfedt. Det kan vel godt kaldes en slags dressing.

Hvis du høre til dem, som ikke er så stor fan af sennep, så hold lidt igen eller drop dressingen og server med din foretrukne mayonnaise eller anden dressing du og din familie foretrækker.

Salat med æg og bacon

Som sagt synes jeg, at denne salat næsten kunne kaldes en morgenmadsalat grundet æg og bacon kombinationen. Du kunne evt. servere den på et brunchbord sammen med hjemmelavede vafler eller amerikanske pandekager. Så er der lidt forskelligt på bordet udover de sædvanlige brunchretter.

Du kan dog også sagtens servere retten til frokost. Jeg tager den selv med på madpakken, så jeg får en sundere frokost på arbejdet. VI har dog også serveret den til aftensmad, men så vil jeg anbefale, at lave en lidt større portion og servere et godt hjemmelavet flute til, så i kan blive mætte.

Salat med æg og bacon

Af Christina Antal portioner: 2

Ingredienser

  • 4 æg
  • 2 hjertesalat
  • 200 g. bacon i tern
  • 1 tsk dijonsennep
  • 3 tsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. worcestershiresauce
  • evt. 1 håndfuld hakket persille

Fremgangsmåde

1

Start med at koge æggende. Herhjemme kan vi godt lide de er lidt bløde i blommen.

2

Kom de 4 æg forsigtigt ned i kogende vand og kog dem i 6-7 min. (hvis du ønsker dem hårdkogt, så kog dem i ca. 10 min.)

3

Kom imens bacon på en pande og steg det sprødt og gyldent.

4

Når baconet er færdig ligges det på fedtsugende papir. Lad baconfedtet blive på panden - men panden slukkes.

5

Når æggene er kogt, overhældes de med koldt vand og skallen pilles af.

6

Kom sennep på panden med baconfedtet og pisk det let sammen. Kom herefter eddike og worcestershiresauce ved og smag dressingen til med salt og peber.

7

Hak nu salaten i strimler og vend dressing og bacon i salaten.

8

Æggene deles i kvarte og vendes forsigtigt i salaten.

9

Hak evt. lidt persille og drys over salaten til sidst inden servering.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar