Sandwich med serranoskinke og parmesan er hurtigt blevet en af vores ynglingssandwich herhjemme! Den smager bare SÅ godt og jeg kan garanterer, at det også vil blive en succes hos dig og din familie.
Denne sandwich opstod egentlig, da jeg skulle have gæster. Jeg ville lave kylling-bacon sandwich med karrydressing og manglede lidt en sandwich nummer to. Herhjemme er serranoskinke og parmesan altid et hit – så jeg tænkte, at det ikke kunne gå helt galt, at lave de to ting til en sandwich. Man må sige at jeg havde ret. Min kæreste og hans far var elle vilde med sandwichen og den blev spist hurtigere end den ellers så populære kyllingesandwich – og det siger altså noget!
Skinke og parmesan
Til denne sandwich bruger jeg serranoskinke, da det smager skøn og er billigt og nemt at finde. Du kan dog også sagtens bruge parmaskinke, en lækker skagenskinke eller en anden italiensk lufttørret skinke. Brug den skinke du og din familie bedst kan lide – resultatet bliver det samme.
Parmesanosten udgør en stor del af denne sandwich og spiller bare perfekt sammen med serranoskinken. Jeg bruger ret meget parmesan i sandwichen, da vi virkelig elsker det. Men du kan også nøjes med, at bruge halvdelen og kun blande det i mayonnaisen. Så bliver det også en smule sundere sandwich.
Jeg har aldrig synes, at det var nemt at tage et lækkert billede af en sandwich. Men jeg håber, at billederne her illustrerer hvor lækkert fyldet er. Som du kan se, fylder jeg sandwichen godt op med skinke – da jeg synes, at det bliver mere luksuriøst og smagsfuldt.
Brug et godt hjemmebagt flute eller køb et godt brød hos bageren eller hos sit lokale supermarkede. Hvis jeg ikke har flere hjemmelavede flutes i fryseren eller ikke har tid til at lave et, køber jeg et i føtex. Jeg synes, at de har nogle lækre flutes i deres bagerafdeling og jeg synes bestemt, at de er værd at købe.
Serveringsforslag
Som sagt, serverede jeg denne sandwich til et frokostbord. Du kan også bruge den til et tapasbord – her ville jeg dog skære den ud, i mindre stykker. Nogle weekender, deler min kæreste og jeg også denne sandwich, hvis vi gerne vil forkæles lidt.
Til et frokostbord plejer jeg, at lave to-tre forskellige sandwich, alt efter hvor mange gæster vi får. På denne måde er der lidt til enhver smag og så er det lidt mere spændende, når der er forskellige sandwichs at vælge imellem. Jeg laver dog altid denne sandwich med serranoskinke og parmesan. Derudover kan du give dig i kast med en kylling-bacon sandwich med karrydressing, en lun kylling-bacon sandwich eller en luksuriøs po boy sandwich.
Sandwich med serranoskinke og parmesan er hurtigt blevet en af vores ynglingssandwich herhjemme! Den smager bare SÅ godt og jeg kan garanterer, at det også vil blive en succes hos dig og din familie. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Lun brødet i 3-5 min. indtil det er sprødt. Imens skylles og skæres agurk. Skyl også salatbladene. Rør mayonnaisen sammen med presset hvidløg, et nip salt og friskkværnet peber. Riv parmesanosten og bland halvdelen i dressingen. Tag brødet ud af ovnen og skær det over på langs. Lad det køle en smule af og fordel dressingen på begge halvdele. Kom salatbladene på den ene halvdel. Kom så skinke ovenpå og herefter agurk. Kom resten af parmesanosten på den anden halvdel* og slå de to brød sammen. Halver evt. sandwichen og server. * Hvis du synes, at dette sviner lidt for meget, kan du også komme parmesanosten under salaten. Så drysser det ikke ligeså nemt ud.Sandwich med serranoskinke og parmesan
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bemærkninger
Ingen kommentarer