Årets julebag har altid disse lækre pebernødder på menuen. Det er de nemmeste pebernødder du kan forestille dig – og har rent faktisk rigtig hvid peber i opskriften. Tag ungerne under armen og lav en stor portion til juledagene.
Jeg har altid elsket julen og især al julebagen der skaber hygge og samvær i de mange juledage. Julestemningen spreder sig endnu mere, når hele huset dufter lifligt af både julebag, flæskesteg og hjemmelavet rødkål.
Min far er gammel bager og disse pebernødder har jeg hjemmefra. Vi har altid lavet disse i december og jeg kan ikke huske et eneste år, hvor disse ikke har stået på menuen. Som børn, rullede vi dejen tyndt ud og udstak en masse søde figurere af dem, så pebernødderne fik fine stjerne- og hjerteforme. Min far lavede altid en portion pebernødder, som var lidt mere traditionelle.
Disse pebernødder bliver dog ikke runde, da de ikke skal rulles. Dejen bliver nemlig meget umedgørlig hvis der arbejdes for meget med den. Min far plejede derfor altid blot, at rulle en små pølser ud, hvorefter han skar dem med en kniv i passende størrelse. På denne måde får pebernødderne et mere firkantet look – ligesom du ser ved bageren.
Jeg plejer altid at lave en stor portion af disse pebernødder, da de går som varmt brød hos gæster – store som små. De er nemlig noget anderledes end dem man køber i supermarkederne. Mange ved det måske ikke, men utrolig mange opskrifter indeholder slet ikke peber – hvilket jo er mystisk nu hvor de hedder “pebernødder”. Men min fars opskrift indeholder både hvid peber, stødt ingefær og nelliker. De er derfor lidt mere krydret og virkelig julet i smagen. Der bliver en god stor portion af denne opskrift, som holder et par uger herhjemme.
Udrulning og opbevaring
Dejen skal helst holdes kold under arbejdet, da dejen ellers er svær at arbejde med. Jeg plejer at dele dejen i 4 klumper og arbejder kun med en ude på køkkenbordet af gangen. De andre stilles på køl og tages ud en efter en når du har brug for mere dej. Istedet for en lang dejpølse, plejer jeg at rulle mindre pølser ud, så du ikke skal rulle ligeså meget og dermed ikke varmer dejen unødig.
Når de er bagt, skal de køles helt af inden de opbevares i en lufttæt beholder. De kan holde sig hele julen – hvis du kan lade dem være så længe. Herhjemme plejer de hurtigt at få ben at gå på.
Kom mel, sukker og krydderier i en røremaskine eller en stor skål. Skær smør i tern og kom dem lidt efter lidt i røresmaskinen imens den køre*. Kør dejen indtil smørret begynder at være rørt godt ud i melet. Tilsæt så æg og kør dejen indtil den lige akkurat har samlet sig. Dejen skal ikke gøres for længe. Kom dejen ud på et bord og form den til en rund kugle. Pak den ind i husholdningsfilm og stil på køl 1 times tid. Varm oven på på 175 grader alm. ovn. Skær dejen i 4 stykker og arbejd kun med en klump af gangen. Resten stilles tilbage på køl. Rul små aflange stænger og tykkelse med en finger ca. Skær i passende størrelse og stil på en bageplade med bagepapir. Stil dem med lidt afstand fra hinanden, da de flyder en smule ud. Bag dem i ca. 14 min. Når de tages ud af ovnen, tages de af pladen og afkøles på køkkenbordet indtil de er helt kolde. Opbevares i en lufttæt beholder. *Hvis du ikke har en røremaskine, så nuller smørret ud i melet lidt efter lidt. Pebernødder med hvid peber
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bemærkninger
Ingen kommentarer