Helstegt kylling i stegeso er en af de nemmeste måder, at tilberede en hel kylling på – den passer sig selv og giver dig en masse tid til andre gøremål og familietid!
Herhjemme elsker vi en god kylling og jeg laver meget ofte retter hvor kylling indgår. Det er dog mere sjældent, at der kommer en hel kylling på bordet, hvilket virkelig er en skam! En helstegt kylling i stegeso er simpelthen så lækker, bliver smør mør og kræver ikke meget af din tid. Kyllingen står i stegesoen og passer sig selv i et par timer, hvorefter du har en skøn og velsmagende aftensmad som hele familien vil elske.
Kylling i stegeso
At stege kyllingen i en stegeso gør, at fugten bliver holdt inde og gør kyllingen super mør og saftig. Stegesoen beskytter dermed kyllingen, som giver kødet en dybere smag. Du skal blot være opmærksom på, at når du anvender en stegeso, kræver det lidt længere tilberedningstid end hvis du blot steger kyllingen på en rist i ovnen.
Jeg har selv en rømertopf, som er en stegeso i ler som jeg synes fungere super godt! Det er dog vigtigt, at stegesoen står i blød i vand i 15-30 min. før brug samt den SKAL sættes ind i en kold ovn, da den ellers kan springe. Hvis du synes det lyder lidt for bøvlet til dig, kan du anskaffe dig en stegeso i glas, støbejern eller stentøj som ikke er ligeså skrøbelige.
Undgå madspild – brug hele kyllingen!
Der er altså bare rigtig meget mad i sådan en hel kylling. Da vi kun er to herhjemme, plejer der altid at være en del kødrester af kyllingen som jeg selvfølgelig gemmer. Vi bruger gerne resterne i en lækker gratineret pastaret med kylling og cherrytomater i flødesauce. Pastaretten smager himmelsk og holder i to dage til os to. På den måde er der altså mad til tre dage til os to.
Kog fond på skroget
Derudover koger jeg altid fond på skroget, så absolut intet går til spilde af den hele kylling. Fonden bruger jeg bl.a. til hjemmelavede tarteletter, risotto eller en skøn varm tomatsuppe. Hvis du ikke lige står og skal bruge fond, så frys den ned i mindre portioner – så har du altid hjemmelavet hønsefond ved hånden.
Det er super nemt at koge font og kræver egentlig ikke andet end skroget, porre, løg, gulerødder og tid! Du kan følge min opskrift på hjemmelavet fond – men kom lidt mindre væske ved, da skroget ikke indeholder ligeså meget smag som en hel rå kylling.
Helstegt kylling i stegeso er en af de nemmeste måder, at tilberede en hel kylling på - den passer sig selv og giver dig en masse tid til andre gøremål og familietid! KYLLINGEN Hvis du bruger en rømertopf skal begge halvdele fyldes med vand og stå i blød i 30 min. inden den fyldes. Rens løg og porre og skær i grove skiver. Skræl og skær gulerødderne i tykke skiver. Skrub kartoflerne og skær evt. større kartofler over i halve. Hæld vandet fra stegesoen og kom grøntsagerne op i den. Vend dem sammen med salt, peber, lidt tørret rosmarin, 1 tsk. hvidløgspulver og 1 spsk. flydende margarine. Rens nu kyllingen og tør den godt af. Gnid med 1 spsk. flydende margarine, 1 tsk. hvidløgspulver, lidt rosmarin, salt og peber. Lav et par snit i citronen og kom den ind i skroget af kyllingen og læg så kyllingen ovenpå grønstagerne og hæld hvidvin/vand ved. Sæt låget på stegesoen og kom den i en kold ovn og tænd på 150 grader varmluft og lad kyllingen stege i 2 timer. Tag nu stegesoen ud af ovnen, hæld stegeskyen fra og sæt stegesoen tilbage i ovnen uden låg. Skru ovnen op på 175 grader varmluft og lad kyllingen stege i 30 min. så den, kartofler og grøntsager får lidt farve. Imens kyllingen steger laves sovsen. SOVS Start med at skille fedtet fra stegeskyen. Smelt smørret og et par spsk. af fedtet fra stegeskyen i en lille kasserolle Kom hvedemelet i og rør godt ud i smørret. Lad melet stege lidt af og kom så stegeskyen ved lidt efter lidt under kraftig omrøring med piskeris. Tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Hvis sovsen er for tyk, kan du spæde med lidt vand indtil du rammer den ønskede konsistens. Kom evt. lidt madlavningskulør i sovsen for farvens skyld. Pas på ikke at komme for meget i, da sovsen så bliver sort. Start med et par dråber og byg farven ligeså stille op. SERVERING Når kyllingen har stegt de 30 min. tages stegesoen ud og kyllingen flyttes over på et skærebræt. Skru ovnen på på 200 grader varmluft/grill og sæt stegesoen med grøntsager og kartofler tilbage i ovnen og lad dem stege i 10 min. imens kyllingen hviler. På denne måde får du lækre sprøde kartofler. Skær nu kyllingen ud og server med kartofler og grøntsager - og selvfølgelig den skønne sovs. Gem endelig kyllingeskroget og kog fond på det dagen efter! Det smager himmelsk og så bruger du hele kyllingen og mindsker på den måde madspild. Kylling i stegeso
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bemærkninger
Ingen kommentarer