Hjemmelavet stjerneskud med rejer, koldrøget laks og med lækre sprøde rødspættefileter – det bliver simpelthen ikke bedre!
Stjerneskud er virkelig en personlig favorit hos mig. jeg ELSKER simpelthen fisk og skaldyr – og denne kombination er en sand klassiker! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange min mor, søster og jeg har bestilt denne ret. Vi elsker stadig at få det når vi er ude, men nu er jeg også begyndt at lave retten selv. Det er ikke spor besværligt og så kan jeg få ligeså mange rejer på som jeg har lyst til!
Retten består egentlig af et godt brød, paneret fiskefilet, salat, agurk, rejer og koldrøget laks toppet med en skøn skaldyrsdressing. Jeg plejer altid lige at toppe stjerneskuddet af med enten dild eller purløg. Om der skal laks på eller ej er igen en smagsag. Jeg elsker det, mens min kæreste godt kan undvære det. Desuden kan du også vælge at riste dit brød inden fyldet kommes på. Lav dem som du og din familie foretrækker!
Skaldyrsdressing – perfekt til stjerneskud
Jeg plejer som sagt, at servere stjerneskuddet toppet med en skøn hjemmelavet skaldyrsdressing. Du kan sagtens købe denne færdiglavet, eller blot bruge mayonnaise med lidt citronsaft i – dette smager også herligt!
Jeg vil dog lige dele min opskrift på dressingen hvis du har lyst til også at prøve denne.
Opskrift til 2-3 stjerneskud
- 2 spsk. cremefraiche 18%
- 1 spsk. mayonnaise
- 1/2 tsk. tomatpure
- 1 tsk. citronsaft
- salt og peber
Rør alle ingredienserne godt sammen og smag til med salt og peber. Kom evt. lidt purløg i dressingen og rør igen. Stil på køl indtil du skal bruge den. Dressingen kan holde sig på køl i ca 4-5 dage.
Super lækkert stjerneskud med sprød paneret rødspættefilet, rejer og varmrøget laks. Bland dressingen sammen og stil på køl* Skyl agurk og citron og skær dem i skiver. Skyld også salatbladene og sæt til side. Dræn rejerne og skyld dem let under koldt vand og dryp af. Pisk æg i en dyb tallerken med lidt salt. Kom hvedemel på en stor tallerken og bland med salt og peber. Kom rasp på en anden stor tallerken. Vend nu fileterne på begge sider - først i hvedemel - så i æg - og sidst i rasp. Sørg for, at der er godt med panering hele vejen rundt om fisken. Steg nu fileterne på en varm pande med enten smør eller smagsneutralt olie. De skal steges gyldne og sprøde på begge sider. Rist evt. brødet. Kom lidt dressing på brødene, herefter kommes der 2 salatblade på hvert brød. Fiskefileterne dryppes af på fedtsugende papir og der kommes to fileter på hvert brød. Fordel rejer og koldrøget laks på brødene og top med dressing og purløg eller dild. Slut af med et par skiver af citron og agurk og server. *Hvis du ikke bruger denne dressing, kan du istedet bruge mayonnaise. Stjerneskud
Ingredienser
Fremgangsmåde
Bemærkninger
Ingen kommentarer