Asiatisk hønsefond eller hønsekødssuppe er super simpel og er utrolig frisk i smagen – og passer perfekt til bl.a. Thai suppe, Tom kha gai eller i forskellige curry opskrifter. Det er en virkelig god fond, at have i fryseren.
Det er ikke længe siden, at jeg delte min opskrift på klassisk hønsefond, men idag har jeg en lidt anderledes fond. Denne hønsefond er nemlig inspireret i af det asiatiske køkken. Jeg bruger den til alle mine thaisupper og curryretter – da den er med til at understrege de asiatiske noter i retterne.
Jeg bruger især asiatisk hønsefond, når jeg laver min tom kha gai suppe – som er en af mine favoritter! Jeg har en masse andre retter jeg bruger denne fond i og jeg lover, at dele dem alle lidt efter lidt.
Det er en fordel, at lave en stor portion og så fryse fonden ned i mindre portioner. Der bliver ca. 1 liter af denne opskrift, som jeg plejer at fryse ned i portioner på 250 ml. På denne måde, sikre jeg mig, at jeg ikke tager for meget fond op. Det er nemlig ofte sådan, at der både skal fond og kokosmælk i fx. curryopskrifter, hvorfor der ikke skal bruges ligeså meget fond som normalt. Hellere fryse fonden ned i mindre portioner og så have muligheden for at kunne tage flere op hvis nødvendigt.
Opskriften her, kan dog også bruges som en dejlig asiatisk hønsekødssuppe. Hak lidt forårsløg, sukkerærter og champignon og kog det i suppen 5-10 min og tilsæt kogte nudler til sidst. Smag evt. til med soyasauce og tilsæt en håndfuld bønnespire – og så har du dig selv en herlig mild nudelsuppe.
Kom kyllingelår i en stor gryde og hæld vandet ved. Bring det i kog og lad det simre i 45 min. I de første 15 min. skal skummet skimmes fra fonden, da den ellers vil blive grumset. Efter de 45 min. kommes resten af ingredienserne i gryden. Lad fonden koge 1 time. Herefter tages kyllingelårene op og kødet pilles af benene og gemmes til andre retter. Si fonden og kom den tilbage i gryden. Lad den koge ind til ca. 1 liter. Smag til med salt eller soyasauce. Frys fonden ned, eller brug den med det samme i supper, curry eller server fonden som den er med kyllingekødet og lidt grøntsager såsom champignon, sukkerærter, forårsløg og lidt kogte nudler.Asiatisk hønsefond
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingen kommentarer